Sdr. Lundgaard
I 1886 var det september, og det var høsttid i Tjørring. Bladene på træerne var begyndt at skifte til efterårsfarver. Historien handler om Hans Chr. Lundgaard Jensen, karl ansat på Sdr. Lundgaard, lidt syd for landsbyen Tjørring. Natten til fredag den 11. september begår han et skæbnesvangert drab, der kommer til at ændre hans liv for altid.
Sdr. Lundgårds ejere er Poul Christian Ottosen og hans hustru Ane Johanne Bertelsen. De havde netop arvet og overtaget gården efter, Ane’s far, Hans Christian Bertelsen døde tre år tidligere i 1883.
Foruden en ung tjenestepige er der en karl mere på gården. Karlen er den 17 årige Hans Christian Jensen, søn af Mariane og Jens Kærgaard Hansen. Hans Christian er tilsyneladende brændt varm på den unge tjenestepige og det huer ikke den noget ældre Christian Lundgaard, der også har rigtigt et godt øje til pigen.
Lidt efter lidt opstår tanken om at skaffe rivalen af vejen. Lundgaard tager turen til Sinding for at undersøge muligheden for at købe rottegift hos Niels Knudsen. Christian Lundgaard vender hjem uden rottegift, men har ikke opgivet tankerne om at slå Hans Christian ihjel.
Det var en rolig aften, hvor Hans Christian Jensen var gået til ro, og Hans Christian Lundgaard Jensen var ude i marken. Men da Lundgaard vendte tilbage og så Hans Chr., besluttede han at myrde ham. Han tog et reb, som normalt blev brugt til hestene.
Hans Chr. vågnede, da han mærkede rebet omkring sin hals. Han råbte: “Nej, stop!” og forsøgte med den ene hånd at fange rebet og med den anden at gribe Hans Lundgaards hånd. Men stranguleringen fortsatte i 5-10 minutter, indtil Hans Chr. var død.
Det var en nat med fuldmåne, så Hans Lundgaard kunne operere uden at mangle lys. Han havde dog ikke overvejet på forhånd, hvordan han skulle slippe af med liget.
Han forsøgte at få det til at ligne noget andet end et mord. Han klædte liget på og satte lommeuret på plads. Han besluttede at placere liget cirka 400 meter væk fra Sønder Lundgaard ved en mergelgrav. Han gravede et hul til liget på omkring en halv meter og dækkede det med en sæk, før han dækkede det til med jord for at få det til at ligne en ulykke eller et selvmord ved hængning.