Den fatale nat i Tjørring
I efteråret 1886, midt i høsttiden i Tjørring, skete der en tragisk hændelse, som ville efterlade et dybt sår i det lille samfund. Gården Sønder Lundgaard, ejet af Poul Christian Ottosen og hans hustru Ane Johanne, blev skuepladsen for et brutalt mord, der udspillede sig blandt de unge karle på gården.
På Sønder Lundgaard var der to tjenestekarle: den 17-årige Hans Christian Jensen og den 23-årige Hans Christian Lundgaard Jensen, kendt som H.C. Lundgaard for at skelne ham fra sin medkarl. De to karle havde begge rettet deres opmærksomhed mod den 18-årige tjenestepige, Inger Elisabet Pedersen, en ung kvinde med en charme, der havde vakt varme følelser hos begge mænd.
Mens den unge Hans Christian Jensen havde et umiddelbart og gensidigt forhold til Inger, følte H.C. Lundgaard sig afvist. Inger havde afslået hans forsøg på at vinde hendes gunst, blandt andet ved at afvise et lommeur, han tilbød hende. Denne afvisning nærede en dyb jalousi i Lundgaard, der langsomt, men sikkert blev til en altopslugende besættelse.
Forberedelsen til forbrydelsen
Lundgaards jalousi udviklede sig til mørke tanker om at skaffe sin rival af vejen. Han besøgte endda en lokal mand, Niels Knudsen i Sinding, for at købe rottegift. Selvom han ikke købte giften, indrømmede han senere, at tanken om mord havde strejfet ham.
Den 10. september 1886 blev dagen, hvor jalousien kulminerede i en tragisk beslutning. Om dagen arbejdede H.C. Lundgaard på marken, mens Hans Christian Jensen og Inger arbejdede tæt sammen på gården. Lundgaard kunne ikke undgå at bemærke, hvor meget de to unge mennesker havde tilfælles, og dette drev ham til den endelige beslutning om at handle.
Ved midnat gik han tilbage til deres fælles kammer. Uden yderligere overvejelse greb han et reb, der normalt blev brugt til hestene, og lagde det om halsen på den sovende Hans Christian Jensen. Jensen vågnede i chok og forsøgte at kæmpe imod, men Lundgaard strammede rebet, indtil hans medkarl ikke længere trak vejret. Forbrydelsen var en realitet.
Skjulestedet og efterspillet
Efter mordet stod Lundgaard tilbage med et dødt legeme og en stigende panik. Måneskinnet kastede et skær over gården, men det gav ham også tilstrækkeligt lys til at forsøge at skjule sin forbrydelse. Han klædte liget på, som om intet var hændt, og placerede uret i vestelommen. Derefter transporterede han liget på en hjulbør til en tør mergelgrav omkring 400 meter fra gården. Her gravede han en lav grav, hvor han skjulte liget under en sæk og dækkede det til med jord.
Tilbage på gården forsøgte han at opretholde facaden. Han kunne ikke sove, og brugte timerne på at ryge tobak og bearbejde sin skyld. Næste morgen, da det blev klart, at Hans Christian Jensen var forsvundet, deltog Lundgaard aktivt i eftersøgningen. Med en ro, der kun kunne komme fra en mand, der kendte sandheden, forklarede han, at Jensen måske var gået til sine forældre. Eftersøgningen trak ud, og ingen fattede mistanke til Lundgaard.
Den tragiske afsløring
Over en måned gik, før mistanken begyndte at spire. Rygter om Lundgaards besøg i Sinding for at købe rottegift nåede politiet, og Lundgaard indså, at tiden var ved at løbe ud. Frygten for at bringe andre i forlegenhed og den indre kamp mod sin egen skyld føltes uoverkommelig. Han gik til sin husbond, tilstod mordet og bad om at tale med en præst.
På herredskontoret i Herning afgav Lundgaard en fuld tilståelse. Retten fandt ingen formildende omstændigheder. Til trods for sin tilståelse blev han dømt til døden. Senere blev denne straf omstødt til livsvarigt fængsel i Horsens Tugthus.
Et menneske fanget af følelser
Historien om H.C. Lundgaard Jensen er en fortælling om, hvordan menneskelige følelser, når de ikke bliver håndteret, kan føre til tragedie. Hans tiltrækning til Inger Elisabet Pedersen blev hans skæbne, og i stedet for at finde en måde at håndtere sine følelser på, lod han sig styre af jalousi og vrede. Den unge mand, der havde hele livet foran sig, blev et offer for sine egne ubearbejdede følelser, fanget i en tid og en kultur, hvor der var lidt forståelse for de fatale konsekvenser, som sådanne følelser kunne føre til.