Sommer i By
Søndag den 8. maj 1955 var en festdag i Erritsø ved Fredericia. Ved at forske i min slægt er jeg støt på Erritsø, og opdager, hvor meget man gør ud af traditionerne i det sønderjyske. Ved dog ikke lige om Erritsø opfatter sig selv som en del af Sønderjylland. Jeg havde en række fotos liggende, som mest lignede en svensk midsommerfest. Men som tydeligvis ikke foregik i Sverige. Hvor og hvornår arrangementet foregik havde jeg ingen ide om. Mine forældre havde aldrig talt om begivenheden eller billederne. Derfor gik jeg i gang med at søge efter spor, der kunne opklare sagen.

På et af billederne optrådte stednavnet – Rønnebækgaard, som muligvis kunne være et af gårdene i Erritsø. Det lignede en majfest. Så min teori var, at det måtte foregå et eller anden sted i Himmerland. Jeg havde bare ikke egentlige relationer til Himmerland. På et andet foto mente jeg at kunne læse Hobro.
På grund af en midsommerfest, som jeg sjovt nok selv havde været bagmand for i 2019 i Tjørring ved Herning, havde jeg allerede undersøgt sagen omhyggeligt – troede jeg! Ud fra de oplysninger, jeg dengang kunne støve op, var majfester eller midsommerfester med majstang stort i Sverige og til dels i nogle dele af Tyskland. I Danmark havde der tidligere været afholdt majfester, men mest i Himmerland og på enkelte af de danske øer. Ud fra den viden gik jeg i gang med at arbejde for, at vi, der hvor jeg bor, skulle bytte Sankthans ud med en majfest/midsommerfest. Ingen afbrænding af hekse. Midsommerfesten i Tjørring blev gennemført og løb af stablen i 15. juni 2019, men det er straks en helt anden historie.
Form og indhold kunne afvige, men gennemgående var, at festen var en hyldest til sommerens komme og til den frugtbarhed, som foråret og sommeren bragte med sig. Afholdelsen af den slags store fester har ændret karakter og har spillet en anden rolle før i tiden. Sommer i By har rod i en tid, hvor man festede for fællesskabet. det var først i op omkring 1900-tallet, at fejring af den enkeltes mærkedage så som fødselsdage, konfirmation, bryllupsdage, jubilæer blev almindelige. Læs meget mere om fester og fællesskaber på landet på Det Kgl. Biblioteks hjemmeside.
Ved at kigge billederne nøje igennem fandt jeg min far optræde på en to-tre stykker af dem. Det skærpede selvfølgelig min nysgerrighed. Jeg vidste, at mine forældre havde fundet hinanden i Fredericia, men ikke at de havde noget med Erritsø at gøre.
Ved hjælp af Google Streetview, Krak.dk og flere søgninger på nettet nåede jeg frem til en Rønnebækgaard i Erritsø, som sandsynligt sted for begivenheden.
Jeg kontaktede Erik F. Rønnebech (!) på Fredericiashisorie.dk, som kunne bekræfte, at der i 1955 var blevet afholdt et Sommer i by-arrangement. Han henviste til professor Ussings Erritsø-erindringer. Så dem gik jeg straks ombord i.