Vrede af Thomas Nielsen

Thomas Nielsen: Vrede

Vredens følelsesmæssige stemning kender vi alle. Den består især af en indre ophidselse og fjendtlighed over for den, vreden retter sig imod, og man gribes af en trang til at hævne sig og skade fjenden. Samtidig præges vi i vredens favntag af bestemte tankemønstre og fokuserer på, at vi er blevet forulempet, forurettet eller på anden måde generet af andre, der angiveligt er skyld i denne utilfredsstillende tilstand. - e-reolen (2013).

Thomas kommer vældig fint rundt om fænomenet vrede. I min verden et vanskeligt emne, så det var nærmest en befrielse, at få sat ord, erfaring og teori på vreden. Både den nødvendige og nyttige, men også den der kommer i vejen!

Om noget er vreden et mangefacetteret – psykisk og fysiske. De fleste oplever det i hverdagen, men de færreste forstår den. Den kommer undertiden bag på os. Behersker os ufrivilligt. Bogen, som jeg har lyttet, redegør meget flot for vredens forskellige optrædener. Han deler vores mentale beredskab op i reptilhjernen, mellemhjernen og hjernebarken og beskriver derefter, hvordan vreden typisk kommer til udtryk. Det var en øjenåbner og bogen anbefaler jeg varmt.

 

e-reolen
Udgivet: 2013
Læst: 2023-02-15

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *