I farens fodspor
Laurs overtog familiens pottemageri og ejendom efter far Knud Jensen den ældres død i 1934. Herfra og til sønnens overtagelse i 1963 var Laurs Jensen pottemageren i familien.
De mange børn
Laurs var ikke kun pottemager og husmand. Han var eller rettere blev også med tiden familiefar til ikke mindre end 13 børn! Den første fødte Knud kom til verden, da Laurs var 23 år.
Johanne Marie Julie Hansen fandt Laurs i Gødvad. Da giftermålet blev indgået i Gødvad Kirke den 5. januar 1906 var Johanne allerede gravid med Knud.
Herefter fulgte de mange børn trop. Johanne (oktober 1908), Andreas (marts 1911), Grethe (januar 1913), Henry (juli 1915), Peder (marts 1917), Frida (oktober 1919), Otto (maj 1921), Villy (august 1923), Svend (oktober 1924), min far Bent (maj 1926), Margit (juni 1928) og endelig Kjeld (december 1932).
Barnebarnet Anne Marie (Tut) beskriver Laurs som en alvorens mand, der ikke kunne se for sig, at piger kunne være pottemagere. Det gjorde også, at der gerne gik forskellig historier omkring alvorsmanden.
En fra eller til
En dag, hvor Laurs var sat til at vaske de mange børn efter en dag i marken, var der kommet en dreng for meget med i flokken. Det kunne Laurs så ikke rigtigt tage sig af og beordrede derfor samtlige til at blive vasket – for som han vredt udbrød – alle skal i seng og sove! Der var en værre råben og skrigen. (Brian Jensen, 2021)
Laurs Jensen
en alvorsmand
Merskumspiben
Husfaderen Laurs brød sig generelt ikke om at blive modsagt. Han var kendt for at hive merskumspiben frem, når vreden kom over ham. Derfor frygtede børn og børnebørn både ham og merskumspiben. Det gjorde nas, når han svingede den over de uartige børn. (Benny Jensen, 2021)
